Gaa Paa from Girard, Kansas • 1

7 133 Organ for Scandinavian in America. Published by E. L. Mengshoei, Arln-i'lere i ulk La tide, slid vler sttmmen! I har kun eilors Lttnhcr ut tahe I tar en Ver-den at inu7e! KARL 3TARX. 4 at Girard, Kansas.

Tear 50 Cents. 6 Mouths 30c. ITEAARG. LORDAGEN DEN 23DE APRIL 1 904. NUMER2I I i De vigtigste Begivinheder i Lobet af en Uge.

Vi lever nemlig i en meget civiliseret. human og kristen Tidsalder. Postmester oKratisk Indiauerne i Nordamerika blev fratat sin jord, fordi de vilde og kunde ikke bruge den. Ingen, u-den dem selv, beklager at saa skede, hvad godt dette Votum kan gj0re, da der jo blev indvalgt Bpraadsmedldmmer som ikke onsker kommunalt Eie. De samme Aldermen har foreslaaet, at By-en f0rst om ti Aar skal prove at faa Sporvognene i sin Besiddelse.

Og Spor- Tjenesteiver i Regjeringsparti-ets Kamp mod Socialismen og dens Presse. Most fattigt er paa Jordon det som or liaardt. D't bedste Livet giver, al varig Fryd og Lywt, kun deros Kie bli ver, mini fo'ler stort og tyst, llvorfor skal (ilajdeii nide? blaa op hver llja'rtedor! Du la'rte mig at fttle saa dybt, som aldrig IV r. C-arl Je))esen. og ingen i Aorge vuue om ieniti aar beklage, om de arbeidsl0se fatti-ge tog den dyrkbare.

men udyrkede jord fra vore egno indianere: vognselskabet kan jo ta det med Ro saahenge; der vil ske mange nye Byyalg inden da. Ikke toj; den til eie men til brug. Ligesom tier nu i De forenede stater findes levebr0d for otti millioner inennesker, hvor f0r to millionor G0teborg, 4 april. I de fleste svenske stieder og indusri- sloges for tilvierelsen, saaledes yi'de Gri'tnne Tanker. Gulvet og i visse stjaalet vwk Viurdigjenstande, drevet Manden i Iiu-set med Stpd og Slag til Studebingen og ikke sjelden sogt at skjamde Ilnstruen oiler l)0trene, og saaledes som de Raa-tampe, der er Medlemmeraf Borgeral-liancen, har drevet fredelige Personer fra deres Hjem og bort fra Distriktet i Nat og Kulde, kun fordi de vidstes at sympathisere med Streikerne eller nsere andre Anskuelser end de kapitalistiske, kort sagt, saaledes som Pongepobelen denne Grubeeierstat systematisk soger at fremtvinge aabent Opr0r og derraed Paaskud til at skyde Minererne og deres Venner ned som Hunde, skulde det ikke synes, som om det kunde bringe enhver Persoi) med den mindste Gnist af Retfierdighedssans til at koge af llarme? Men den kapitalistiske Presse har al-lerede aabent understottet saa mange Vederstyggeligheder, at det ret besoet ikke er saa aldeles overraskende, at dens Tyendesjiele stiltiende underst0tterForf brydelserne i Colorado.

centrer er idag afholdt stemmeretsm0-der, som tildels er arrangeret af et demonstrationstoe; i Stockholm deltog ca. 7000, og i m0der i Malm0 og Goteborg henholdsvis 40U0 og 2000 arbeidere. Paa flere steder har rigsdagsmaand holdt foredrag.Resolutio-ner er saagodtsom overalt vedtat til for-del for den socialdemokratiske rigsdags-gruppbS forslag om almindelig bende aag. Totalafholdsfolket bor gi afkald paa indbildningen om, at fait ip-dom og nod vil vwre fjernet i og mod totalafholdssaflens seier; thi denne ind-bildning er falsk, grundfalsk, trods alle paastande om det modsatte. Saahenge de nuvierende uretfierdige samfundsfor hold bestaar, saahenge vil kapitalerne dynges op paa nogle faa hiender, urbei-derne vil bli udnvttet og udbyitot indtil det yderste; der vil fremdeies bli enkelte korte periodcr med arbeide og god for tjeneste, og liengere og lumgere pcrioder med arbeidsledighed og deraf Iplgende fattigdom og nod.

Kapitalens og militarismens forbande-de herredpmme, de tvende forbundne magter, vil fremdeles suge folkets marv og kraft, Derfor bor de begge tilintet-gjores hgesaa vist og ligesaa velfortjcnt, som drikketrafiken; thi alle disse tre magter erkjod af et kjod, ogalle tilsam-men er de folkenes fiender og forbandede tyranner. Paa den anden side er den paastand, at fattigdommen er kilden til al last, og at drukkenskab og last vil forsvindo af sig selv, naar fattigdommen er fjernet, ligesaa falsk. Thi saahenge rusdrik fa-brikeres og frembydes tilslg, saa henge vil der viere nok af dem, som frisles og falder; at negte dette er at lukke piet for alle foreliggende fakta. Men er nudet jeg allerede har sagt, sandhed, og negt det, om I kan burde det da ikko viere indlysonde, at totalafholdssagen og arbeidersagen bege er folkets sag fremtidens sag, to alen af samme stykke, og burde da ikko begge disse sager eller bevtegclscr, der i virkeligheden behover hinanden, kunne slutte et fielles forbund? Den dag dette sker, den dag er begsre kom met et langt slyKke nscrmere sit maal. At engang dette forbund vil bli slut, tet, derom nurer iallefald jeg incn tvivl.

Men jo for dette sker, jo bedre for begge. 1. i Nedenstaaende Brev er Svar paa vor Foresp0rsel til Hr. Lutnes i An-ledning aft at Postmesteren i Crook-ston nylig sendte os et Postkort un-derrettcnde os om, at vott Blad sendt til nsevntc Adressat var "onclaim- April 14 1904. Gode Ven! Derea Brev med indlagte Postkort modtaget i Dag, og det var mig en Overraskelse.

Jeg kan ik-ke orstaa hvad i Alverden den pligt-opfyldende Postmester tsenker paa. Jeg har rigtignok ikke faat Nr. 18 af deres Blad, men det er nu i alle Fald ikke miu Skyld, for jeg spurg-te flere Gange efter Avisen, men nei der var ingen. Jeg burde maaske havt Bladet sendt til mit Ilusnummer, men da jeg har ygert her ligesom paa ube-stemt Tid, antog jeg det var alt i Ofden om jeg hentede del ra Post-huset. Skulde jeg komme til at stoppe her udover Sommeren skal jeg ordne samme forandret.

Jeg kan forsikre Deni om at jeg ingen-somhelst Grund havde til at opsige Bladet, da jeg hker det udmserket, og om muligt skal jeg pr0ve at hol-de det saa laenge jeg har femti Cents. Det er daarligt af mig at jeg ikke har gjort noget for Deres Blads Udbredelse og deu st0rste Aarsag ligger vel i Ligegyldighed. Ilvis vor serede Postmester sender Dem flere slige Kort, saa bed ham lade mig faa Bladet naar jeg spr.y efter det. Venligst, E. A.

Lutnes. Falske Paastande, En Standpunkt. ulTngdoinnu'ii skal ikke undsc sig for at VH'i'c sa StatsiniiiiHter Blehr for'oden i StudenterHaint'un-det. I Ian havde vist faaet en Fornom-nielse af, at den studei ende Ungdoin blegnet for tidligog blev yisHen iste-detfor inodi'ii. De Tanker jeg her vil fremholde, er gr0nne som jeg selv.

kan endog viere at vore akadein'mkc blegheder finder dem lyHegnntne. Men jeg ser deri en nuiliglu'd Uix at de engang kan bli modne og bjju- re frugt. Det eniiie jig lier skal beliaiuUe, er af samme farve. Jeg vi' nemlig skrive om (Jinls gr0nne jord og om livorledes den rettelig b0r forvaltes. Ikke om livorledes jordon nu er udnyttet, for det er en meget graa affaire.

En af vore faa f'ortalle klart og greit ojipe paa Hidsvold, at jo mere det iiorske landonig blir toldbeskyttet og gjort konkurranee-lygtig, jo mindre dyrket agirland liar vi. Med ai.dre ord, vole nuvnjreiide dot i yort land skabes levevei for alle landets b0rn, niiar bare jordon blev git, tillage til dem, som den af nat uren blev git til. Det erdem som dyrker den. Om jeg fandt et stykke dyrkbar jord, og saa uden eierens naadige tilladelse bearbeidet denne jord efter kunstens regler kaimke med frugt-barl resultat, saa vilde jeg uden tvivl bli jaget vask ug frugterne af mil arbeide tat fra miu, selv om det var i svarte skogen jeg aibeidet, hvor ingen havde sat en Siade i'0r mig. Flyttet jeg over paa naboens eiendoin og gjentog ekHperimeiilet, saa vilde den sainme bistorie pjenta sig; livis jeg ikke sultet ihjel eller blev sat fast, saa blev j'g jo jaget ud af landet paa den fordi at jejr yilde dyrke deu jord, som natu ren gav mig at dyrke.

Kt anierikaisk onlsprog sier, at det vierste du kun gj0re en mand, er at fraia ham bans anledning. Men hvad eller bvilken anledning liar landsens ungdom tilatkommo frem, naar jorden eies af folk, som finder det mere bdinende at lade den liggo iibru t. Der findes ikke den mand, som kan standse ndvandrefstr0nimen, saa henge der and re steder i verden findes fri jord at arbeide paa, men ikke lier. Jeg hat derfor det gr0nne haah, 0 Det er en Kjensgjerning, at naar en Paastand gjores gjeldende og ejentag.s i det uendelige. uden at der fremkom-mer en tilsvarende krafiig og litre ofte gjentat Protest, da gaar det slig, at Paastanden blir staaende som en Troes-artikkel, om den er aldrig saa falsk Tvende slige falske Paastande, vel-kjendte inden hver sin Leir, har voldt og voider fremdeles stor Skade, ja de slaar som en ligefrem Ilindring for de tvende efter mit Skjon betydningsful-deste sociale Bevungelser der er oppe i vor Tid, jeg mener Arbeidersagen og Totalafholdssagen.

llenvender man sig til Arbeiderpartiet og siger: F0r I tar Totalafholdssagen op paa eders Program, f0r kan I ikke vente, at Ar-heiderbeviegelsen skal kunne f0re til et at den norske stat lidt efter lidt over Det forekommer os, at den repu- tar al den dyrkbare, men daarlig dyr blikanskePostmesters'PIigttroskab' er af den Slags, der er temmelig kede jord i landet, lader de arbeids-f0rc fattige faa anledning til at bruge I Glasgow i Skotland or der nu otte socialistiske Sondagsskoler, hvor over 500 B0rn undervises i Sucialiamcris Grundprinciper. denne jord og bli selyhjulpne men- sterkt partif arvet. Vi vil imidler-tid onders0ge, hvorvidt Postdepar-tementet sanktionerer saadanne lesker, som kan Mfte med istedctfor I Colorado staar MiliUer- og Civilmyndighederne i Ufred med hinanden? Diftriktsdommer Theron Stevens i Ouray har anklaget Generaladjutant Sherman Bell og Kaptein Bulkeley Wells for Retskrusnkelse, fordi de neg-tede at respektere et Retspaabud om at la m0de frem til Forhor Charles H. Moyer, Prfesidenten foi Western Federation of Miners'', hvem de holder indesperret i Telluride. Bell og Wells idomtes 500 Mulkt hver, og Sheriff Corbett er beordret til at arrestere dem.

DaDommeren udtalte Kjendelsen, ud-trykte han Beklagelse over, at ikke og-saa Guvern0r Peabody kunde stilles for hans Domstol, da han ivar lige skyldig som begge disse Otficerer. General Bell har erklmret, dt saafort Seriffen kommer for at arrestere ham yil han udenvidere indespterre ham i Ilvis Militaeret ved-blivende trodser Retsmyndighedeme, vil Advokat E. F. Richardson paa Mi. nererforbundets Vegne henvende sig til Statens Il0iesteret for at opnaa en Ha-beas-Corpus-IIenstilling.

Dommer Stevens ytrede i Anledning af har reist sig et stort Sp0rgsmaal om, enten det er de streikende Minerere eller Guvernoren af Colorado og Nationalgarden, som har gjort Opr0r mod Statens Love. Skal der viere et despotisk Militir.rstyre i Staten, og Civilmyndighederne skal vsere uden Jurisdiktion, saa kan de sidste ligesaacodi. ta Sheriffen er beordret til at ta med sig en stasrk Trop Deputy-Sheriffer og dra til Telluride for at arrestere Gen. Bell og Kapt, Wells. Generalen siger, at der ikke vil bli noget af den Arrestatioii, uden den skal kom me til at alle Soldaternes KapitQlanarkiet i Colorado er af en saadan Beskaffenhed, at detgrienser til det utrolige, og neppe mindre utrolig er den opsigtsvtekkende Taushed, den ka-pitalistiske Dagspresse af begge Parti-benoevnelser iagttar overfor denne Fore-teelse.

Saaledes som Rockefellers bestukne Tjenere i Colorados Regiering med Guv. Peabody i Spidsen har traadt al Lov og Ret under F0dder, saaledes som Borgeralliancens leiede Banditer i Uniform har baaret sig ad: brudt ind i Mi nerernes Huse ved Nattetid, kastet Be-boernes Eiendele hulter til bulter paa ut tynge paa samfundet. At saa sker Fors0g paa at hemme Socialismens Socialismen. er sinipeltlien naturens ret, og den ret lader sig ikke ustraffet forneflte. Naar samfundet paa andre hold Hist og her.

har fundet sig forpligtet at g.l0re jorlbrugcrc driver, ved kunstige rn idler, prist jiaa laiidbrugHproduk-ter op, for sua at kunne dyrke saa meget mii.dre af sin jot'd. Tiltrods for alle fordringer af tnaskiuer og dyikningHinetlioder, tiltrods for laudl)i-ugHkoler og land-briigHdeparteinent, tiltrods for at arbeids0iitieii i de sidste aar liar vaji'et lav og arbeidskraft let at er-hoble; tiltrods for alt dette blev der i sidst foil0bne aar iudl'0rt rug for naisteu otte millioncr kr. mere end aaretfoiud, uden at en tilsvarende udf0rsel af landbrugsprodukter liar fundet sled. Landets haabefulde ungdom b0r ikke rolig sepaa, at landet gaar tii-bage, uden at den gj0r sig bekjendt med grundene hvorforl Faderen til De forenede staters grundlov, Thomas Jefferson, skrev engang: Ethyert sted eg tilhvilken-sombelst tid der findes dyrkbar men udyrket jord og arbeidsl0so i'attige, I Terre Haute, blev den indgreb i naturens vise ordning, saa har det sin grund at denne Marts fire B0rn, af hvilke det yngste naturens grundlov er krankel. Et idealt samfmnl for vi f0rst, naar dettes otr naturens love haroio- kun 7 Maaneder gammelt, solgt ved offentlig Auktion til H0istbydende, for-di deres ulykkelige Mor, en MrsFenton, ikke saa sig i stand til at ernsere dem.

Og saa kommer det nuvserende Systems Forsvarere og paastaar, at Socialismen 0delTgge nerer. At jorden tilh0rer dem, som den og saa bjenge de dyrker den, belt ud lykkelig Resultat, da modes man ofte med det dette er unod-vendigt; thi naar Arbeiderbeviegelsen har naaet sit Maal, at tilintetgjore Ka-pitalens Ilerrcdomme, og skabt Lykke og Velyaare der, hvor der nu er Fattig-dom og Nod, da vil Drukkonskaben for-svinde af sig selv. Og henvender man sig til Totalafholdsfolket og siger: Tag arbeidersagen op paa eders program; thi kun i pagt med arbeiderpartiet kan totalafholdssagen fores frem til seier, da modes man med den paastand, at totalafholdssagen er omtrent alt; thi naar den er frem til seier, da vil kilden til omtrent al fattigdom og nod viere fjernet. Begge paastande er efter mit skjon falske og har voldt og voider fremdeles megen skade. Selv om man indrommer muligheden af, at totalafholdsfolket som egct parti, uden alliance med noget andet parti vil kunne kjaempe sin egen sag frem til seir, en mulightd der liggT noksaa langt i det blaa saa er det sikkert nok, at underdet nuvserende samfunds-system vil der alligevel vedbli at fattigdom og n0d nok, vistnok mulig i en noget mildere form og ikke i den udstrsekning som nu.

En anden sag er det, at dersom underklassen kunde kas-te af sig det harlagtpaa dens skuldre, da vilde den ogsaa eie ryg. sterk nok og forstand klar nok til gsaa at kaste af sig kapitalens ligesaa drw- det er f0rste paragraf i fremtidens samfund At leve er at aande med dybe Drag. Af Vane kan man puste sig gjenuem Aar og Dag; men engang maa den komme, den Livets Aanden0d, som spraengt er alle Botanic for Blodets fne Ltfb. Nu fatter lever, ei tabt gaar nogen Dag. Du lairte mig at aande med dybe, fulde Drag.

At leve er at tsenke til Sandheds Kjerne ind, da brydes f0rst hver Lsenke i L0gnens Iljernespind, Saalsenge til man finder LivstankenB Harmoni er Livet Tid som sviuder, Tid uden Mening i. Man lever f0rt naar Tanken kan klare Livets Spini. Du lserte mig at tanke lil Sandheds Kjserne ind. At leye er at f0le helt aegte, dybt og saart. der er der klart at eiendoinsretten bryder naturens ret Dette er sandt som det er sagt, Et Dagblad kom forleden med den Paastaid, at det var umuligt at faaAr-beidsfolk i Missouri.

Dette er en L0gn. Ilvis Arbeidsgi 'erne vil betale en L0n, som det gaar an at leve paa, vil de gan-ske vist faa Arbeidere nok. Men saa-lamge de kun byr gjennemsnitlig 75 cts om Dagen, kan be vist ikke vente at faa mange. Man kan ligesaagodt odt suite uden atarbeide, som at arbeide for en S'Wtelpn. ChicagosVmlgere ga ganske.

rigtig to Trediedele af sine Stemmer for at faa Byen til strax at overta Sporvognene. Men deter lidt vanskeligt at indse, skandinaviske Propa ganda-Virksomhed skattes af Organisationerne. Minn, Aprils 1004. II Redaktor! Socialistlooal Bear Park sender Dam fern doll, og femti cts. for hvilke De bodes sonde paa" til fo'lgende Personer: Brimberg, G.

Thorson, (). Dahl, J. Sundut, P. Ibissol, II. Gun-derson, L.

Ystncss, O. Varu, J. Jensen, O. Rindal, J. Eggen.

Venligst, A. Mel us. og jeg vil laegge en saiidhed til. Deu dyrkbare men udyrkede jord tilli0rer den, som vil og kan dyrke deu og dyrker den godt. Met.

naturens ret tilh0rer ham og ingen anden..