Gaa Paa from Girard, Kansas • 2

de socialistiske Medlemmer af For- bundet, og det vilde vsere dumt at tro, at de ikke ogHaa bar retfairdige Gaa pa Uyeblad for arbeidrndeSkanxlinaver Amerika. Udkommer hver LQrdag fra Girard, Kansas. der heist de mindre beiuidlede. fet nytter ikke for disse, at gaa paaAk-kord med slue og Jiengegridske Flaa-ere. Thi de yogter hver Leilighed og saasnart som de er sig en Leilighed bevidst, saa er de Angriberen og som aristokratiske Snyltedyr udsugerdeden Fattige.

Ilin rige MandsEndeligt turde vtere et af-, skrwkkendeFxempel for nogen hver Principer og overbeyisende Fakta paa sin Side. Max Hays paaviste ined ubestridelige Gruu.de, at den industrielle JTdvikling i de senere Aar er belt til deres President Uompers ga et veludtalt Svar AbONXEMENT FORSKt'llSVIA: ..50 Cents. Halyaar. at vogte sig for. Til de tkaudinavi-tke Lande 1 eller Kr.

S.fo'pr-- Aar. v. L. MchijhIkkI Jtedaktor og Udgiver. til Hays, men dette Svar indeholdt saa at si hitet andet end Anklager.

Der fandtes ikke Baa nieget som et eneste Argument Social Uterne kati taale et "stort Antal Xederlagaf dette Slags. Xaar Second class postal rates applied for. selv deres Fiender f.nder sig n()dt til at indr(jinme, at de har Faktaer-ne og Bevisenie paa sin Side, kan man gjerne ki, at Xederlageferen Seier. llvis ikke de For. Staters liavde havt PengeinteroH serVAnla'gget af Paiinainakanalen, det lidet sandsynligt, atRoosevclt liAvde havt shg Hast med at aner-kjonde den nyutlklaikkede Kt-puldik dor oede paa Kidot.

-KapitalistHVHtemet liar belagt Hasten alt Arbeide rued en Forbandel-ne og gjort det saa nedya3i'drgeiide og ubehageligt, at det er omtrcnt umuligt at bringe Kapitalisinens Forsvarere til at forstaa, at nogen tnenneskelige testier vilde arbeide uden at vtere tvungen dertil. OVIOREAHKKJ.HK." i Minnea-polit har under Overveielse et For-slag om at faa optat adskillige stferkt Hocialist'tHke Paragrafer i StatBfor-bundet-8 KoiiHtitution. Det HocialiH- Ien Loy vedrorende, omvandren-Arbeidere, som for ikke saa svEert la-nge siden blev vedtaget i Xord Iakota, yiser hvad Indskrienknin" paa Arbeiderens Fribeder gjores, saasnart som der er en Mulighed- llvad bryder Rigtnantlea sig om Arbeiderens Rettigheder, enne her r.fevnte Lov er vistnokaltfor strensj vedrorende omvandrende Arbeidere. Xutidens Rigfolk ug. Lovgiyei-e, som altfor ofte staar i Penccemagtens Ledetog, bar lidettilovers for Arbei deren.

En llaanlatter or en Mine og ikke sjelden en For- bandelse atpaa, er det Trakteraent soni Arbeideren faar. En biBtlerlig og retinjessig Arbei-derforeniog er et Vsern for Arbeideren. Talere. Carl. I).

Thompson og Thomas Lucas bar va'ret her i Omegnen og holdt Taler oni Socialismens For-delagtigbcd. Disse to uer'rer er gode Talere. De liar en klar og grei For-staaelse af Sainfundets Onder. tiwke ElementH VirkHomhed'og b'ien- Hynlige Freingang ilokaleArbeider-krede er ndeutvil en OverraHkclse for Folk i. Mpln.

Journal. Aa, kaiiHke Overrankelnen ikke er aa almindelig, Horn Journal" og andre Htokkapitalint'iHke Blade nyneH at formode! Undtagen da blandt If lge New Jork World" ligger to Kvinder i Connecticut dodelig syge soiii Folgc af at ha forspistsig paa Kalkundagen. Muligens del-tog de i en VelgjOreitheds-Middag, og da de i Haa Fald havde Udsigt den Del af i. Almindelig-' Horn ikke liar kunnet eller isr Journal" hcIv bare ikke villet forstaa Betydniiigen af den Arbei derbeytcgelHe, hoiii wxx i de, K'ulHte 'ar Maaneder liar gjort nig gjtublen- de der i Byen baade gjennem Mijl erHtreiken paa anden Maade. Men her er noget belt anhkt ogsaa tat fra Hiiiiune No.

af Hamino Mad og fra samine RedaktioiiKHjtal- til at vente et heltAar paa cn saadau til, var jo deres Graadighed tilgive-lig nok. Men det er ellers en loier. lig og udpncget ainerikansk Maade at takke Gud paa. De forskjellige Jernbanesolska-bers Divideudo liar vicret adHkillig storre i Aar end i fjor. Men samti-dig har Antallet af Mennesker, tier erdrajbtc for at tilveiebringe dette Dividende, i Aar vajret 3, 553 mod 2, 819 ifjor, og Antallet af Saarede I Aar belabor sig til 45, (J0" mod 800 forige Aar, Forsvarcrne af i det herskende System kan ved at be-tragte denne Talopgave hcIv more nig med at regno ud, at de forsvarer MasHemord paa Arbeidere.

De Principer tg Program soni disse anbefaler er vistnok i sin Orden. Et probatMiddel. 1. Socialismc soni System i Prak-sis. 2.

Bolagsystemet istedetfor License for deryed at forfremme Maadehold 3. Prehibitionsforeninger eller Li-gaerfor alle som foretreekker Afhol-denbed. Er dkt LouikV Xaar det paastaaes, at de to gam le Partier forfremmer eller gjor mest for Prohibition forekommef dette noget misvisende, ikke sandt? Xaar det paa samme Tid erindres' at Licehse er og har under beere Partiers Styre yajret opretholdt. Alfred Somondsen. te KftevHj om Arbeide aa Charities' Kontor her i Hyen er et betydningHfiildl TideriH Teiru.

I noL'le Aar bar. dot Arbeidskvinder! han I se, hvemOverhlassenhviler paa? vseret najHten uniiiligt at faa en dyg tig Maud til at udf ore nogct Slags ikbe re sig soeialistisk belt tig hol- LuHarbeide i lyen. Ma'iidene bar i dent. Ogden Overraskelse vil bli Almindelighed vairet naa godt fory-net mod regelmwHwigt Arbeide, der som bar fort staaot tleniie Intlsam-ling. Pl.ItiTKK.

Detbor som ansnsndige og l'rie mennosker at arbeide for vore Uset- noget UHVcolgelig tliger for Blade som Journal" og at ikke liar vujret Kynderlig mange, faa i Vrangstrupen. dor har sbgt efter Man faar et Bogreb om, hvilke Summer et Monopol kan presse ud Xu eoriniod Da Noah havde KaUenjammer. Lidt socialistisk BPrneLerdom, hedH-Selnkabet," at det bar lmigt af Bofolknhigcn, ved at hPre, at tlen og bar nedsat sig i saakaltlte ordiit-de Sainfuntl, bar Xaturen faat niiudre og mindre at si i Mennosko-iioh LivHljesteininelse. Naturen freni-bytlor sine Bigdoniine og Mulighe-tlortil alle 'g enhver uden Forskjol. Mens MenneskesheKteii eiidmi var saa faatallig og- Jordeii og tlens Frugtbarhetl Hvntes saa, ubogvteiul-j set, at ihgt'ii var ktnnnien paa don Tanke, at Ilju-lpekiblerne vildoslii-1 pe oj eller ialfald afkuappoK lovo-de enhver under sit Vint rat og sit Figeiitne" i Fred og Ro; alle havde fuldtop at leye af og behtivede blot at "aa ojr ta det litre fra Natureus Here AnnOgere om Arbeide, end det Standard Oil Company i dette Aar (Humoristisk Digt af Peder M.

Steen. i dor Arbeide til distie- ette Faktiim Til tlti KnfoldiKfS N.vilc Jin Utile om tmtnyne JJnyilnre- er af megee Vigtighed ved I5iheg I -1 XT af eh Aktiekapital pan 100 Millioner Dollars har havt et Udbyite af 44 Millioner. Da Rockefeller eier jeiiiiiig ua xoan vaagneae tigheder. Som aniorikansko Uorgere er vi berett'iget bertil. Det er en Suibed at llet er Uet Haugt er Kangt og forbliyer saaletles til alle Tider.

I i i i 1 1 1 1 i it. Ifolgo, to Reason" bar Soeialisinen gjort stort Freniskridt dette Aar. Men dot vilde rigtignok jere enda bedre om Folket tog me gelnenaf Tv'wtigheder niellein Ar re.v Kr der unyen, mm Jhrbyr Alt efter sin Beruselse. beidngiver ogArbeidere. Der var en 33 pCt af Standard Oil Aktierne, Det i hiuis Hode rev og skar.

Tid, da Arbeiderne fik alting hoiii fabler der paa bans Lod alelie en Som om der tusen Katte var. Folk at arbeide? Nei er forintidentlig Ai'beitle nok for liveniHomhelst, saa hengc man er villig at arbeide for de vilde ha det. ner var ingen til at Ubetydeligntd 15 Millioner Doll Da jam red han sig svarligen ta deres Plads, og i nogle TiKtuld som Aarsindtiegt fra denne Kilde Og raabte paa sin Skytsbelgen. under de Forholde blev de uiimelige alene. i (due F'ord ringer, petvarmenneske (Ikke St.

Patrick, vel? Swt. Anm.) Hans Skytspatron kom paa h'ansSkrig Xuvel, er ikke det nok da? Det skeligt. net iiinknenkode nig bellt1 ikke til Arbeiderforeningerne alene Men det Faktuni, at der er jo mesteit Btorartot, at enkelt Individ kan gjQre det ma bra 1 Ame Og sa: kan ei hjoelpe dig, Og dog et Haad jeg gi dig kan: rika under det System, hoih dere EftersiiorHel om Arbeide i Minnea- Drik efter dette bare Vand." Da Noah skreg i den ud: af al Magt stfltter. Dere Rcpubli polis idag, er noget, som de Arbo Skj0d. Men eftersom Folkenueng-den paaet givet Sled uafbrudt voxte, blev tlet givne Sted efter-haantlen for trangt for alio dots Beboere.

Xogle inaatte s0go utUv verdo gamle Kiieimerker for at hide sin Livsmuring beboodo Om-raatlo inaatte udvides. Og sa utidig som nye Strogbobo-etles i Htadig vitlere Kretlse ud fra de gamle Kneniieiker, blev Forhol-tlene i disse s'ulste Kgue aa (iruiul af tlen stadigeFidkeformertdse snart kanere burde ellers ikke flasbe over re llenyn til do Si orgsnml, som Socialisterne an lief. ale r. En Socialist er en Fremskridts-mand, som sinipoltheii forlanger sine llottigbeder, som enhver aineri-kansk Iiorger er berett'iget til. Disse Bettigheder l6'r ivaretages og os bijr dot at den Arven Heri indbefattet er Religi-ons-Frihed, Taleret, Skrive ogPres sefrihod saint Frilled til at udove sin Mission i Livet til Gavi.

for en solv 02 andre. Ak, hjoBlp mig, kjriere Herre Gud, Ogiv mig noget, som er salt, llockefeller, hoiii er den fuldent ud dere, der iiak IJoskjiuftigW, ikke staar sig paa at overse, naar de vil froniHiutte Krav paa bed re lealing Hprungiie DloiiiHt af rdern egen "I'o- Men ikke Flesk ja, det et alt; Thi som en rettroende gde 4 Xu, hmid fundrt Hni tviiny. ne Jhiydrioire" fra at urbeidt I Kr dd Ikkii btdre at arbeide for iiiycn-tiny end at yaa 7et er ikke Ardeide, Mennesket bebuver for at love, men Arbeidots Fdbyite eller Belonn'mg, Og det er bedreintct at U'stille eml at udf Ore Arbeide, der intet Udbytte hvorfor man ingen Godtgjorelse faar. 'Men IworaJ kumiiier dit aa, at distw Meninskvi- ikke J'imb wn Aibeidef litik. eller kortere Arbeidstid Faa Hamnie Teg kan ei 5 ie Svinekj Jdet.

Tid er det Tilntande, vi alio xnsker, livori der ikke er nogen Gunnar Heibergx nidste Skuerpil Ak. Jehova, du hioelpe maa!" ntore Lod'1 vlser, at den be Da svared Gud og sagde saa: Mnmd tier caar oa ser efter livad for tnmg for det vidt oinflakkendo kjcndte Forfatter Haa Mmaat Itegyn- HOinhelHt" Arln-ido. De Tibttande be Xoinadeliv, der tipstod byppigoroog i Vil. IIavk Poi.itisk Ski.vstykk. der at forvandles til Soeial'mt.

tyr alinindeligt. Velva-re, og at det er jo selv et lidet Svin, Idet du drak formeget Viu. Hvorfor da bade Svinekj od? Men du mig ellers st 6t adl bd. hyppigere Tiwtter og Skjienuyd- Holge en Ayisartikkel i et Organ sler niellein llvrderne om Fiirstoret- i North Dakota, har Refolkningen lrr ban i Stykkeln Hidnte Akt en Ta te Velvcere er jevnt ler optrje paa et Folkemiide og si Og tiltrodlt for denne sin egen 0 ten til (iriesgaiigerne; Spiirsmaalot tier up til denne 1 nl alliajngig fOlgcnde tendensiiVe IvHiniitf om I ilHtantleue, loin tie nu Og derfor jeg dig hjoelpe vil." gerne fra National forHamlingen (tier tun Eic.d iinsr.aten tiUordon traatl-1 af Minnosotas Maskinpoletikkere. te entlelig from i Livet, og saa blev Men nu vil de forlange sin raitnnes- er i MinueapoliH, finder Minneapo Han tog af Himlen frem en Sild.

jeg vidste ikke, at i .1.. ouinal" Anledning' til at verrankeH" over dot Faktum, at So nogle tie sia'i Kesie ai m- oul- Silden var Ferskviindsfisk Sost. Anm.) tleutle paa Stedet og slog sig nod rialiHinen griber naavidt tm nig i de JJc finder ingen Kjjjbere for sin Ark'idskraft. Med antlre Ord; tier er foiTitlen, jaa Stetlet eller under Onista'iidighederne intet Brug for deres Arlieide. Jhi ta nylty, at alle Metmed'tr vr of Xaturen luiwint til at liloekbrin-ye hradde betotjer til Linojdioldet.

sige iohtiske rnioil. Wanluentie tlotte er Aarsagen til Arbeidernes iudsknenkede Ivaar i Nord Dakota. Xord Dakota staar i det republikan-sko Partis Hivkker og nu yil de ha som fastboende, tie ovrigo oiitcn okalo Arbe'ulerkredite! Kn Overran- matte drage udonfor do allerede bo-boede Strog Og nwlsiette sig, eller kelso, der iia-Hten kunde niaale Nig mod don dint net Professors, tie ve Men vilde tlet nu viere de kunde hvi deres llengivenhod Og Noah fik den salte Fisk Og spiste den og var strax frisk. Men siden blev det til en Skik, At naar man Katzeajamuier fik, Man Sild som Lajgemiddel aatl Og var derefler lige kand. (Derom hersker der dog delte Menin-ger blandt Fagmosnd.

Scet, Anm.) blev overrasket over, at hail blev saa ude af Veien om de paa samine at vi kal elske dette Land. IUIh og nig, at det er i dette Land, vi nulter. Dere nier vi nkylder dette Samfund Tak. llila og ti, at det er i dette Samfund, vi suiter. De tder, at vi nkal haUespi-kt for de h9 iereAandn-magter.

Hil og hi, at det- liar vi. Eor deu hOiente Aandxinagt er Ret-ferdighl blandt Meuneskeue! IIUb og ni; Ikke iiogel Forlig, fpr der er Onion i Staton. Og Orden i Statcn er Orden I Mavoti. Saalten-ge den Orden ikke er fundet, kal alt tante! for Fbdeegnen frenitlelos var for vaatl I llovedet, da ban gik battel 6s Krde a ii nacnleMeiambr Lioda sterk til at forlade tlen forbh aa paa Gatleu i Regnveiret. Tid slog ind aa Soeialisniens Dok-trin? Slettes ikke! Soeialisnien er u-den Tvil tlet betlste Middel mod ikke Ojdtolnet iden der ikke 'tu Og, tietop do prokajroTilstaude, nogct Jlriiyfor deres Arbeide liar de ikke tdv Hrug sit Arkide.

hvorout Journal" bori'tter med naa-dan let dulgt Skndefrytl og lodsa- Skavankorne i Nortl Dakota og Sam fundet sum et Ilele. Stedet som de bosiddendes Tjenere, Arbeidere oiler Trolle og inaatte saa dyrke disses Jord og rogte deres Kvag br Rotten til at leve. Donned opstod Herro-og-Tjonor-forholdet- ArlK'idshorre- og Arbei- Korrespondancer. Kr de nutaske kjtde af Lirelf 1M ha-nger ikke saaledes sam- get af vn tilsloret Formatting til ArlKiderne timat vaire snille Gutter AKllKIKEltKOliEMXGKI! Er dvr nojren Klasso af Bofolk- der-Forholdet-Kapitalistklassen og inen. iisse Menneskers Liv liar li-gemegeu Vardi hoiii enhver andens, og heller ikke er de liOdvondigvis ningea soni trtenger til Foroniuger I et I'eiiHylvaniablad finder vi en god Kaport over Federation of La- Proletariate (Mere) og ikke vivre for stive aa sin Ret, vil bidra langt, langt mere til at fremhju'lpe StteialiHinens Sag i Ar-iH'idorkredsene, imlen Vinteren er over.

FttrliaaiK'iitlig blirdet heller ikke Htikkemlo bare vetl dette at for Ileskyttelse, saa er dot Arbeiderne Og alle Folk med sund Forstand Imrde uuderstotte ftidnte Konvention, af en af de Delegater, der var linod Sooialis- kjede af Livet. Jhs faar siinpelthen ikke Anleduiiigtil atarlH-'ule for sit LivHopholtl. Arleidorne paa dette Omraade. Der- ternes Forelag. I denne Rapport er u32rede Landsmand Det var med sand foronielse, jeg gjennenda'ste, Deres prcegtige blad som jeg naturligvis maa da, skjtint pg strsengt taget ikke egentlig har raadtil det, da jeghol-der en ren af blade.

For ikke at udsa'tte mig for at blive mistrenkt for en som broder Hervin kaldef en sender jeg indlagt qO'Centen i form af en P. O. M. olgendc "lHjcr vuerd at ltoggc Micrke Kr da Maturen alliyerel na.tiskf soiii Folket ikke lielt og holdendt skal overgive sig til Pengeinagten nogle soeialistiskc Parasrafer I Arlieitlorforbuiidets Soeialistiskc Smaastubber. -ISTURKSSKN TtI.TAt;KK.

Socialistbladet i Girard Kansas Appeal to Reason bar faaet et stort Antal nye Abonenter her I Countiet i Aarets LOb. IHydor ette Jeg syntit, du deh har hentist til: Under Konventionen blev Sooia og blive Livsslave og Offer for Pen KonsUtution." allt til tele at titeeiebrinyeiiue JArs gemagtens tvranniske Aag, saa maa Det er slot ikke saa usandsyiiligt lUtcrne beneiredc i Afdtetnuingen; fornodenhederf Ftdket jegmener det humane Folk) at Foreningeme inden lipnge paa at Interesson for Soeialisinen alt hvad de evnersoge at forfremme saa vidt gocialistisk' i sit Mediums 2ethardon ogsaa. Men eftersom men dens Arguinenter blev aldeles ikke U-svarede. Der fiudeg mange lwgavcdeogeaergitile Mxnd blandt Mcniieskene er blittalrige vt.kser. Det er nendig llr.

Bekken Hine Krav. Dette gjiel antal, at det samine Forbtuitl kan.